Reparation af smykker
Er stenen i din ring på vej ud, eller er låsen på din halskæde gået i stykker?
De fleste smykker kræver ikke meget vedligeholdelse, men noget gange er uheldet alligevel ude.
Du kan trygt overlade dine smykker til reparation hos os. Vi har personalet, guldsmeden og vores leverandører, der altid udfører smykke services og reparation af smykker til UG med kryds og slange.
Vi har mange års erfaring med reparation af smykker - blandt andet halskæder, armbånd og ringe. Vi udfører også omtrækning af perlekæder.
Hvis ikke det er muligt at reparere dit smykke, kan der være mulighed for at omdanne dit smykke til et nyt, hvis du ønsker det. Se vores håndlavede unika-smykker.
Prisen på service og reparationer af smykker afhænger af, hvad du skal have lavet, så kom ind i vores butik og få et uforpligtende tilbud.
Eftersyn af ringe
Smykker kræver generelt ikke meget vedligeholdelse, men hvis du har smykker med en fatning, for eksempel en diamantring eller diamantøreringe, anbefaler vi, at du en gang i mellem får kontrolleret fatningen. Så sikrer du, at stenen ikke pludselig falder ud. Det gælder især, hvis du lever et aktivt liv, hvor dine smykker risikerer at få slag og stød.
Tænker du, det er på tide at give dine smykker et eftersyn? Så kom ned i butikken og få et tilbud på eftersynet.
Sådan passer du på dine smykker
Du kan gøre meget selv for at passe så godt på dine smykker som muligt. Her kommer vi med et par gode råd, så dine smykker forhåbentligt holder længe:
- Vi anbefaler, at du som udgangspunkt altid tager dine smykker af, når du dyrker sport, bader eller sover.
- Du bør altid tage dine smykker af, når du gør rent eller bader. Ellers kommer dine smykker i kontakt med kemikalier, der kan skade dem. Du skal især undgå, at dine smykker kommer i kontakt med parfume, make-up, creme, sæbe, rengøringsmidler, hårlak og lignende.
- Det er vigtigt, du undgår (så vidt muligt) at udsætte dine smykker for stød og slag. Især ædelstensmykker kan være skrøbelige, og vi anbefaler derfor, at du tager smykkerne af, hvis du skal være fysisk aktiv eller andet, der kan udsætte dine smykker for slag.
